Abd el-Kader og forholdene mellem franskmænd og arabere i det n
Med indledning og kommenteret billedudvalg af Rasmus Alenius Boserup og Francois Pouillon. Indledningen oversat af Manni Crone. Billedteksterne oversat af Preben Neistgaard Hansen. Tilrettelagt i militær stil af Åse Eg Jørgensen og Carl Zakrisson.
Den unge danske officer A.W.Dinesen (1807-1876) deltog i 1837 i franskmændenes erobring af Nordafrika. Han kom hjem som en overbevist tilhænger af fjenden, den algeriske frihedshelt Abd-el-Kader.
»[Jeg] har med stor interesse set, hvorledes de derværende folkeslags nationalitet atter er opvågnet, efter en mange hundredårig slumren, og i den forbindelse har jeg følt en levende beundring for den mands personlighed, der har kunnet fremkalde en national følelse hos et folk, hvis tilbøjeligheder i årtusinder hang ved en aldeles ubunden forfatning, så at begreber som stat, fædreland og regering bleve fremmede for det..."
A.W.Dinesen var blandt de første, der så kolonialismens konsekvenser. Hans bog er en kritisk iagttagers beretning om hvad han selv bevidnede og hørte under et felttog, hvis grusomheder skulle trække spor igennem de følgende 150 års algeriske historie. Hans bog udkom i 1840, og er den første bog på noget sprog om Abd-el-Kader.
Efter sin hjemkomst købte A.W.Dinesen godset Katholm på Djursland. Han udmærkede sig som officer under treårskrigen og fik siden en karriere som politiker i Randers amtsråd og medlem af Folketinget. A.W.Dinesen blev far til forfatteren Wilhelm Dinesen - og farfar til Karen Blixen.
Udgivelsen indeholder den uforkortede tekst fra A.W.Dinesens bog, en introduktion ved Rasmus Alenius Boserup og Francois Pouillon, samt et kommenteret udvalg af fremstillinger af Abd-el-Kader - frihedshelten og den islamiske mystiker, som blev Frankrigs ven.
300 sider. Indbundet
A. W. Dinesen
There is no reviews yet. Be the first to write us your opinion